GENOPSLAG, Greenland Business School søger 2 IT-uddannelsesinspektører

Brænder du for uddannelse? Har du viden om IT-uddannelser og gerne erfaring fra det merkantile område? Og kan du understøtte et godt arbejdsmiljø gennem tillidsfuld og nærværende ledelse, og sikre at dimittender fra Greenland Business School, har de kompetencer, som erhvervslivet efterspørger? Så er det dig vi søger.

Greenland Business School er en velfunderet og dynamisk uddannelsesinstitution, der udbyder en række erhvervsrettede og praktikbaserede uddannelser i tæt samarbejde med virksomheder og offentlige instanser. Greenland Business School, er inde i en udviklingsfase med fokus på nye tilbud, som skal styrke vores ambition om at tiltrække og fastholde studerende samt at matche erhvervslivets behov for kompetent arbejdskraft.

Dine opgaver...

Som IT-uddannelsesinspektør får du det samlede ansvar for at planlægge og drifte de IT-relaterede aktiviteter og -uddannelser, og derfor er det vigtigt, at du er grundig og har fokus på præcision i dit arbejde. Arbejdet kræver at du er tålmodig og forstår at skabe tillid i de rammer du arbejder indenfor. Som uddannelsesinspektør vil du få ansvaret for at elever og studerende har en dagligdag, hvor de møder høj kvalitet i undervisningen, hvor der er sammenhæng i undervisningen på tværs af faggrænser.

Som IT-inspektør vil du indgå i et team, hvor arbejdsområdet spænder vidt fra grunduddannelser til videregående uddannelser og efteruddannelser. Du vil indgå i faglig sparring og vejledning med undervisningsteamet på dine områder.

Arbejdsopgaverne består overordnet af følgende:

  • Daglige ansvar for at undervisningen gennemføres efter gældende lovgivning
  • Planlægning af undervisningsforløb, herunder fagfordeling.
  • Bidrage til udviklingen af kommende uddannelser.

Vi ønsker at du...

  • har en relevant erhvervs- eller videregående uddannelse.

  • har erfaring med uddannelsesledelse, uddannelsesplanlægning og -tilrettelæggelse

  • prioriterer og faciliterer den tætte relation og dialog med medarbejdere, studerende og elever.

  • endvidere vil gode kommunikations- og formuleringsevner på både grønlandsk og dansk blive vægtet højt

Vi tilbyder...

Et spændende job på en uddannelsesinstitution i vækst, der ser vores elever, studerende og medarbejdere som værende vores vigtigste ressource til at skabe innovative løsninger. Et job med faglig ledelse og med mulighed for at være med til at udvikle og effektivisere de uddannelsesmæssige processer og planlægning, der tegner skolens hverdag. Du vil få spændende udfordringer og muligheden for at blive del af et hold dygtige, engagerede, inspirerende og innovative kollegaer, hvor godt humør er en væsentlig ingrediens i hverdagen.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation. Ansættelse kan ske som tjenestemand, hvis man i forvejen er ansat som tjenestemand i Grønland.

Arbejdstiden er 40 timer om ugen, og stillingen ønskes besat 1. december 2024 eller efter aftale.

Bolig

Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Yderligere oplysninger

Kan du se dig selv som IT-inspektør på vores hold, og vil du vide mere, så kontakt Uddannelseschef Troels Friis, tlf. 342557 eller e-mail trfr@gbs.gl

Læs gerne mere om Greenland Business School på www.gbs.gl.

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfrist er sat til den 29. november 2024 og samtalerne holdes efter ansøgningsfristen.

Ansøgningen bilægges ansøgning og CV, uddannelsesdokumenter, kopi af straffeattest samt andre relevante bilag. 

Vi glæder os til at høre fra dig!