Greenland Business School er samarbejdspartner og koordinator på ERASMUS+ projektet, Smarttour, som behandler og faciliterer udvikling og uddannelse inden for "small smart turism" i lande med omfattende turisme.

I dagene fra d. 12-16 december har to repræsentanter fra Greenland Business School været til opstartmøde på ERASMUS+ projektet; “Smarttour” i Bar, Montenegro. Skolen har påtaget sig rollen som koordinator på projektet.
Projektet er delt op i fire “Work Packages” (WP) med følgende fokuspunkter:
- WP1: Project management and implementation
- WP2: Dissemination and exploitation
- WP3: Definition and creation of the training curricula
- WP4: Creation of the e-learning platform and pilots
Projektets første face (WP1) er igangsat og indeholder projektplan og KPI’er (Key Performance Indicator) for løbende at kunne følge med i projektets udvikling.
Ligeledes er WP2, hvor alle partnere skal bidrage til at udbrede kendskabet til projektet internt i deres respektive organisationer, til relevante interessenter samt bredt i samfundet.
Repræsentant for GBS, Dagmar Joensen udtaler: “Maria og jeg har haft et oplevelsesrigt og givende ophold her i Bar. Skolen er blevet mødt med respekt og taknemmelighed for den rolle, vi har spillet i at gøre projektet muligt. Ligeledes møder vi støtte og opbakning til vores rolle som koordinator på projektet.“
Formålet med projektet er at kunne understøtte uddannelse inden for “smart-solutions” i turismebranchen og derved kunne bidrage til den forsatte udvikling af turismefaget i Grønland.
Link til lokal artikel fra nyhedsmedie i Montenegro:
www.barinfo.me/erasmus-projekat-o-turizmu-u-seus/