For studerende

Hvordan kan vi hjælpe dig?

Greenland Business School stiller flere tiltag til rådighed, som kan hjælpe dig i dit uddannelsesforløb.

Om det drejer sig om lektiehjælp, APA guide, behov for mentor- eller specialpædagogisk støtte, så kan skolen være til hjælp.

Læs mere om tiltagene længere nede på siden.

Specialpædagogisk støtte

Oplever du udfordringer med læsning eller skrivning i din studiehverdag?

Som elev eller studerende med tegn på ordblindhed, talblindhed eller andre særlige behov, kan du få specialpædagogisk støtte.

Støtten tilbydes som et individuelt tilpasset forløb, hvor du sammen med en studievejleder udvikler strategier og metoder til at håndtere dine læse- og skriveopgaver.

For at få adgang til denne støtte, skal du kontakte studievejledningen. De vurderer, om der er behov for specialpædagogisk støtte.

Hvis der er behov, udarbejdes der en forløbsbeskrivelse, som skaber struktur omkring din studiestøtte. Der vil også blive vejledt i muligheden for at søge dispensation til eksamen.

Hjælpemidler

Hjælpemidler kan støtte elever eller studerende med særlige behov i deres studiearbejde, som digitale værktøjer som tekst-til-tale-programmer (TTS-programmer) eller OCR-scanning (Optical Character Recognition).

Oversigten over relevante hjælpemidler tager udgangspunkt i gratis digitale hjælpemidler.
Studievejledningen kan hjælpe med valg og brug af de rette hjælpemidler.

Oversigten bliver løbende opdateret.

Samarbejde der udvikler dig

Mentor­ordning

Som elev eller studerende på GBS har du mulighed for at melde dig som mentor for en anden studerende. En mentor er en person, som er villig til sparre, hjælpe og dele ud af erfaringer, som kan være til gavn for en anden studerende. En mentor kan give sparring og hjælp både til faglige og ikke-faglige emner.

Du har også mulighed for at melde dig som mentee, som er den person, der er tilknyttet en mentor.

Vi tilbyder også, at du kan få en erhvervsmentor – en person fra en virksomhed, der stiller sin erfaring og viden til rådighed for dig.
Er du blevet nysgerrig på vores mentorordning, er du velkommen til at kontakte studievejlederen eller din kontaktlærer.

En ekstra hånd?

Lektiecafé

På GBS vil vi gerne gå de ekstra skridt for, at du kommer godt igennem din uddannelse. Har du brug for en håndsrækning til dine lektier, kan du derfor få hjælp i vores Lektiecafé. Her møder du nogle af skolens undervisere, som er klar til at hjælpe dig.

Følg med på Lectio og se, hvornår den næste Lektiecafé afholdes.

Guide til korrekt henvisning og litteraturliste

APA-guide

Alle studerende skal anvende referencestilen APA-standard (American Psychological Association) i den 7. udgave. Guiden giver dig retningslinjer for, hvordan du henviser korrekt til kilder i din opgave og opbygger en litteraturliste (eller referenceliste).
Hent guiden her, og få hjælp til at sikre, at dine kilder er korrekt citeret og dokumenteret i henhold til APA-retningslinjerne.