OM skolen

Greenland Business School (tidligere Niuernermik Ilinniarfik), skiftede navn i 2023 i forlængelse af en strategi og ønske om international appel og konkurrencedygtighed. Med fundamentet placeret dybt i det grønlandske samfund vil skolen stræbe efter internationale standarder og tiltrække så vel studerende som undervisere af tilsvarende kaliber.

Inden Niuernermik Ilinniarfik åbnede i Nuuk var der ikke mulighed for at uddanne sig inden for det merkantile område hvis man var bosat i Grønland. I stedet var man nødsaget til at rejse til Ikast for at uddanne sig.

Sagt om GBS

I dag

Greenland Business School tilbyder i dag en bred vifte af erhvervsrettede uddannelser herunder TNI, MerX, AU og BA. Se alle uddannelserne her.

Som skole prioriterer vi at tilbyde de studerende en erhvervsrettet og praktikbaseret uddannelse indenfor deres fagområde, så deres kvaliteter kan bliver aktiveret direkte efter fuldendt uddannelse.

På årlig basis dimittere ca. 150 studerende fra skolen, hvoraf mange enten fortsætter deres uddannelsesforløb på skolen eller starter direkte i job, typisk i forlængelse af deres praktikforløb.

40+ år med handelseskolen

D. 31 august 2019 fejrede Greenland Business School sit 40 års jubilæum. Hvad der startede med hjemtagelse af et 8 ugers kursus i 1978, har gennem årene udviklet sig til en uddannelsesinstitution, der i dag udbyder en lang række uddannelser og kurser, der løbende tilpasses arbejdsmarkedet og de kompetencer, som virksomheder og organisationer efterspørger.

Hver dag træder 400 elever ind af døren til den hhv. blå og røde bygning på Aqqusinersuaq 18 i Nuuk. Nogle for at gennemføre en studieforberedende uddannelse, andre for at dygtiggøre sig på akademiuddannelserne. På Greenland Business School kan eleverne gennemføre uddannelse fra folkeskoleniveau og til professionsbachelor og forhåbentlig med tiden tilknyttede master og ph.d.-forløb.

De seneste år er antallet af ansøgere til erhvervsuddannelserne steget med 10% om året, og mange elever ønsker at gennemføre uddannelser på højere niveau i Grønland. Samtidig efterspørger erhvervslivet medarbejdere, der har høj faglighed indenfor økonomi, administration og handel. Vi forsøger at løse de udfordringer, vi ser i samfundet. Samtidig ønsker vi at levere det, som erhvervslivet har brug for. Det gør vi gennem et tæt samspil med erhvervslivet og virksomheder, der løbende involveres i vores uddannelsesforløb og fremtidige planer.