Er du vores nye TNI underviser?

Ligger undervisning dit hjerte nær? og brænder du for at være med til at uddanne Grønlands ungdom? Så er det dig, vi søger.

Greenland Business School er en velfunderet og dynamisk uddannelsesinstitution, der udbyder en række erhvervsrettede og praktikbaserede uddannelser i tæt samarbejde med virksomheder og offentlige instanser. Greenland Business School er inde i en udviklingsfase med fokus på nye tilbud, som skal styrke vores ambition om at tiltrække og fastholde studerende samt at matche erhvervslivets behov for kompetent arbejdskraft. Derfor leder vi nu efter vores ny TNI underviser.

Dine opgaver...

Som underviser på grunduddannelserne vil du være med til at undervise og uddanne fremtidens dygtigste kontor- og butiksmedarbejdere. Du bliver en del af teamet på TNI-uddannelserne og du vil skulle undervise på TNI Flex, TNI Basis og TNI. Du skal have fokus på elevernes læring og trivsel i undervisningen og samarbejde med dine kollegaer og vejledere omkring elevernes gennemførelse.

Dine undervisningsfag kan være…

· Engelsk

· Dansk

· Grønlandsk

· Samfundsfag

· Personligheds psykologi

· Personlig planlægning

Som underviser vil du indgå i fagligt arbejde og sparring med forskellige faglige underviserteams. Du vil også være en vigtig spiller i forhold til at føre vores skolemæssige såvel som pædagogiske visioner og strategier ud i livet. Din daglige reference vil være til uddannelsesinspektørerne.

Vi ønsker...

· at du har en relevant erhvervs- og videregående uddannelse og gerne med gennemført relevant pædagogikum

· at du har en solid faglig baggrund og gerne erfaring med undervisning og formidling af viden

· at du har positiv tilgang og at kollegial sparring er essentiel for vores fælles udvikling.

· at du er en dedikeret holdspiller, som har gåpåmod og trives i et dynamisk og fleksibelt miljø, hvor vi både arbejder online og offline

· gode kommunikations- og formuleringsevner på både grønlandsk og dansk vil blive vægtet højt

Vi tilbyder...

Et spændende job på en uddannelsesinstitution i vækst, der ser vores elever, studerende og medarbejdere som værende vores vigtigste ressource til at skabe innovative løsninger. Du vil få spændende udfordringer og muligheden for at blive del af et hold dygtige, engagerede, inspirerende og innovative kollegaer, hvor godt humør er en væsentlig ingrediens i hverdagen.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation. Arbejdstiden er 40 timer om ugen, og stillingen ønskes besat 15. april 2024 eller efter aftale.

Bolig

Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Yderligere oplysninger

Kan du se dig selv som underviser på vores hold, og vil du vide mere, så kontakt Uddannelsesinspektør Ruth Jakobsen, tlf. +299 342587 eller e-mail ruja@gbs.gl

Læs mere om Greenland Business School på www.gbs.gl.

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfrist 12. april 2024.
Ansættelsessamtaler vil blive afholdt efter ansøgningsfristen.

Vi glæder os til at høre fra dig!